fredag den 16. december 2011

Historien om os - Tilbage til folkeskolen

Fra børnehaven gik det støt ned ad bakke for mit vedkommende. De yndige krøller blev erstattet med skævt pandehår og page, og hvis jeg ikke husker helt galt havde jeg cykelshorts på som supplement til min hjemmestrik. Det var også her, mine arme og ben så småt begyndte at indtage abe-proportioner. Things were bad.

Han blomstrede til gengæld, og blev uheldigvis voksen før mig. Han udviklede sig til en mellemting mellem Pochahontas og en Heavy Metal God, med langt sort hår, skovmandsskjorte og perfekte huller i bukserne. I sin fritid spillede han trommer og ishocky og var lækker på gangene.

For at føje spot til skade, var han desværre også kæreste med den smukkeste pige på skolen.

Jeg havde ikke en chance.

5 kommentarer:

  1. Skodhoved... Ved han ikke, at det er natur lov, at man skal være maksimalt kikset i folkeskoleårene?

    SvarSlet
  2. radisse, den kommentar virker absolut ikke rådden, tværtimod er den også herlig ;-)

    SvarSlet