Historien om os - På en snusket station

Vi bevæger os nu et sted ind i historien, som jeg har en stor kærlighed til, da det er første gang jeg ikke ligner en komplet idiot.

Mange år, skoler, kærestesorger, øl og cigaretter senere, ville skæbnen det nemlig, at vi var på samme station på det samme tidspunkt.

Der gik faktisk så mange år, at det var min tur til at befinde mig ind i den hullede cowboybuks/matchende cowboyjakke/røde converse fase, og det skæve pandehår var skiftet ud med mere acceptabel men stærkt afbleget og kantet frits.

Jeg så ikke ham.

Havde sikkert travlt med hjernedød venindesnak på 5 kg.´s mobil.

Men heldigvis så han mig. Og lagde ret hurtigt to og to sammen. Ikke om jeg den dag i dag fatter, at han kunne genkende mig, taget i betragtning hvordan jeg havde set ud i folkeskolen.

Og mere skete der faktisk ikke. Den dag.