tirsdag den 20. december 2011

Historien om os - nu med en smule tis i bukserne

Og pludselig en dag ringede han.

Mens jeg var på arbejde, på et no-brainer tjenerjob, hvor jeg flittigt brugte telefonen til private samtaler. Men det er en helt anden historie.

Jeg var ved at tabe næse og mund, og har muligvis tisset lidt i bukserne af skræk. På trods af det, lykkedes det mig at spille smart nok til ikke at afsløre, at jeg vidste præcis, hvem der var i den anden ende af røret.

Han fortalte kort, at han havde set mig på stationen for et stykke tid siden. Om jeg kunne huske ham, og dengang vi kyssede som små? Til det svarede jeg selvfølgelig nej (man erkender jo ikke, at man har put out i børnehaven, vel?).

Så spurgte jeg, hvor han egentlig havde mit nummer fra? Til det svarede han, at han havde slået mig op i en årbog og på nettet, og havde fået mit arbejdsnummer af bekendte.

Og så spurgte han, om jeg havde lyst til at tage med ham ud en aften, og at han faktisk havde en ret fed motorcykel.

Med vision om mand med blafrende indianerhår og verdens smukkeste ansigt for mit indre blik takkede jeg (nok lidt for hurtigt) ja.

4 kommentarer:

  1. Motorcykel. Man har jeg ikke en chance overfor det argument. Suk.

    SvarSlet
  2. Det er underligt med motorcykler. Det gør kiksede mænd endnu mere kikset og ynkelige. Men lækre mænd hundrede gange lækrere. Glæder mig til at høre hvilken kategori din mand hørte hjemme i ... :)

    SvarSlet
  3. @Maren: Enig. Hader hader hader dog Harley Davidson. Selv verdens smukkeste mand ville faile på sådan én.

    SvarSlet