onsdag den 19. oktober 2011

Klaustrofobisk døds-angst med et strejf af religion


Havde near death experience i dag, da dørene lukkede sig bag mig i mikroskopisk skodelevator, og nægtede at åbne sig igen.

Stille panik (Som kommer af ubearbejdet distortion traume fra i sommer. Kan ikke snakke om det).

Så jeg vendte blikket mod loftet (hvorfor gør man egentlig altid det?), foldede hænderne, og bad en falsk bøn:

"Kære gud. Du som er i himlen. Lad mig ikke dø fattig og arbejdsløs, alene i denne elevator".

Er ikke religiøs. Men skal love for, at klaustrofobisk døds-angst gør noget på den konto!

10 kommentarer:

  1. En ung pige på den anden side af metaldørene forklarede pædagogisk, at jeg bare skulle trykke på "NØDSTOP". Væltede ud, og faldt hende om halsen af taknemlighed. Tror hun var ude i, at jeg var pænt dramatisk.

    SvarSlet
  2. Kan ikke forestille mig en bedre anledning til at være dramatisk.

    SvarSlet
  3. Gudskelov hun kom. Jeg havde også valgt panik og knap-så-stille-bøn løsningen, hvis jeg var dig.

    SvarSlet
  4. @Trix: Hvis hun ikke var kommet så hurtigt, var jeg nok endt med noget break-out MacGyver style.

    SvarSlet
  5. grineren at du ikke selv fandt på det med nødknappen. Kan lige se dig i deperation kravle ud af lugen i loftet, og rapelle op af kablerne i bedste Mission Impossible stil. dada dada dada dada niwniwniw, niwniwniw newnew.

    SvarSlet
  6. @Chris: Der stod for helvede "NØDSTOP" på knappen, så turde ikke trykke på den, i frygt for den ville lave shut-down og spærre alt af.

    SvarSlet
  7. Øm havde du ingen bukser på? (det ser ikke sådan ud på tegningen fnis)

    Rina

    SvarSlet
  8. @Rina: Good point. Vi siger bare, at jeg havde nogle superstramme gamacher på.

    SvarSlet
  9. Top :-)

    Hvor læser du?

    SvarSlet